Норвежские сказки в оригинале

Северная Слава

  • Главная
  • Тексты
  • Сказки

Норвежские сказки

Norsk æfintýri

  • Петер Асбьёрнсен и Йорген Му (Peter Asbjørnsen och Jørgen Moe)
    • Предания мельницы (Kvernsagn)
    • Давно минувший рождественский вечер (En gammeldags juleaften)
    • Глухарь Холейа (En tiurleik i Holleia)
    • Плут (Peik)
    • Пирог (Pannekaken)
    • Как два мальчика встретили в Хедальском лесу троллей (Småguttene som traff trollene på Hedalsskogen)
    • Pål Andrestua
    • Рассказы охотника Матьяса (Matthias skytters historier)
    • Vesle Åse Gåsepike
    • Муж-хозяйка (Mannen som skulle stelle hjemme)
    • Вороны Ут-Рёста (Skarvene fra Utrøst)
    • Горный тролль без сердца (Risen som ikke hadde noe hjerte på seg)
    • Мальчик и чёрт (Gutten og fanden)
    • Tommeliten
    • Мумле — Гусиное яйцо (Mumle Gåsegg)
    • Седьмой хозяин в доме (Den syvende far i huset)
    • Пастор и работник (En prestehistorie)
    • Рассказы Берты Туппенхаук (Berthe Tuppenhaugs fortellinger)
    • Reve-enka
    • О кузнеце, которого не пустили в ад (Smeden som de ikke torde slippe inn i helvete)
    • Как три козла Шумилы пошли гулять в горы (De tre bukkene Bruse som skulle gå til seters og gjøre seg fete)
    • Храбрый Михайло Топтыгин (Bamse Brakar)
    • Как мальчик к Северному ветру за своей мукой ходил (Gutten som gikk til nordenvinden og krevde igjen melet)
    • Королевские зайцы (Gjete kongens harer)
    • Вечер, проведённый в одной норвежской кухне (En aftenstund i et proprietærkjøkken)
    • Глупые мужья и вздорные жены (Dumme menn og troll til kjerringer)
    • Пастор и пономарь (Presten og klokkeren)
    • Grisen og levemåten hans
    • Ловля макрелей (Makrelldorg)
    • Странная шкатулка (Skrinet med det rare i)
    • Сын вдовы (Enkesønnen)
    • Горный дух и Иоган Блесзом (Jutulen og Johannes Blessom)
    • Господь и апостол Петр (Vårherre og St. Peder på vandring)
    • На восток от Солнца, на запад от Луны (Østenfor sol og vestenfor måne)
    • Сказка про Иванушку-дурака, превзошедшего во лжи принцессу (Askeladden som fikk prinsessen til å løgste seg)
    • Летняя ночь в Крог-вальде (En sommernatt på Krokskogen)
    • Сказка про Ивашку-дурака, рассмешившего принцессу (Tyrihans som fikk kongsdatteren til å le)
    • Знахарка (En signekjerring)
    • Угольщик (Kullbrenneren)
    • Fiskersønnene
    • Høyfjellsbilleder
      • 1. En søndagskveld til seters
      • 2. Пер Гюнт (Rensdyrjakt ved Rondane)
    • De tre kongsdøtre i berget det blå
    • Gullfuglen
    • Herremannsbruden
    • Фрикк Коротыш и скрипка (Veslefrikk med fela)
    • Замок Сориа-Мориа (Soria Moria slott)
    • Мастер Ветробород (Bonde Værskjegg)
    • Prinsessen som ingen kunne målbinde
    • Как Аскеладд с троллем наперегонки ели (Askeladden som kappåt med trollet)
    • Følgesvennen
    • Пряничек (Smørbukk)
    • Gjertrudsfuglen
    • Væren og grisen som skulle til skogs og bo for seg selv
    • Reven som gjeter
    • Manndatteren og kjerringdatteren
    • Отчего вода в море соленая (Kvernen som står og maler på havsens bunn)
    • Somme kjerringer er slike
    • Kjerringa mot strømmen
    • Заяц, который женился (Haren som hadde vært gift)
    • Куколка в траве (Dukken i gresset)
    • Hjemmusa og fjellmusa
    • Курица и петух (Hanen og høna)
    • Для каждого родителя его дети лучшие (Hver synes best om sine barn)
    • Медведь и лис (Bjørnen og reven)
      • 1. Бросай еловый корень — хватай лисий хвост! (Slipp granrot og ta i revefot)
      • 2. Поросятина и медовые соты (De vedder om flesk og humlebol)
      • 3. Как Миккель и Бамсе вместе поле возделывали (De skulle ha åker i sameie)
      • 4. Как Миккелю захотелось кониной полакомиться (Mikkel vil smake hestekjøtt)
    • Как курица пошла весь свет спасать (Høna som skulle til Dovre forat ikke allverden skulle forgå)
    • Hanen som falt i bryggekaret
    • Herreper
    • Verden lønner ikke annerledes
    • Vel gjort og ille lønnet
    • Hårslå, som aldri ville hjem gå
    • Ключ от стаббюра в кудели (Stabbursnøkkelen i rokkehodet)
    • Gutten som ville fri til datter til mor i kroken
    • Gutten med øldunken
    • Han far sjøl i stua
    • Лис и петух (Hanen og reven)
    • Жених из леса (Kjæresten i skogen)
    • Venner i liv og død
    • Gutten som skulle tjene tre år uten lønn
    • Ikke kjørende og ikke ridende
    • Семилетняя каша (Sju år gammal graut)
    • Шкипер и чёрт по прозвищу Старый Эрик (Skipperen og Gamle-Erik)
    • Gutten som gjorde seg til løve, falk og maur
    • Кто нынче мал, завтра велик (Tobakksgutten)
    • «Прочь пошла, киска!» (“Tsju pus, vil du ned av bordet!”)
    • Gullslottet som hang i luften
    • Рыжий Лис и Аскеладд (Rødrev og Askeladden)
    • Gutten som ville bli handelskar
    • Зелёный Рыцарь (Den grønne ridder)
    • Gale-Mattis
    • Krambugutten med gammelostlasten
    • Tre sitroner
    • Klokkeren i bygda vår
    • Белый медведь король Валемон (Kvitebjørn kong Valemon)
    • “God dag, mann!” — “Økseskaft”
    • Прожорливая кошка (Kjetta som var så fæl til å ete)
    • Чёрт и помещик (Fanden og futen)
    • Дева Мария и ласточка (Jomfru Maria og svalen)
    • Чудо-птица (Fugl Dam)
    • Аскеладд и его добрые помощники (Askeladden og de gode hjelperne)
    • Гудбранд с косогора (Gudbrand i Lia)
    • Двенадцать диких уток (De tolv villender)
    • Høna tripper i berget
    • Det blå båndet
    • Mestertyven
    • Tuftefolket på Sandflesa
    • Kari Trestakk
    • Еловая невеста (Buskebrura)
    • Jomfru Maria som gudmor
    • Rike Per Kremmer
    • Håken Borkenskjegg
    • De tre mostrene
    • Askeladden som stjal sølvendene til trollet
    • Петух и курица в орешнике (Hanen og høna i nøtteskogen)
    • Hanen, gauken og århanen
    • Tatere
    • Принцесса с хрустальной горы (Jomfruen på glassberget)
    • Tro og Utro
    • Lundeætten
    • En aften ved Andelven
    • Премудрая дева (Mestermø)
    • Grimsborken
    • Lurvehette
    • Det har ingen nød med den som alle kvinnfolk er glad i
    • En halling med kvannerot
    • Из рода Хульдры (Huldreætt)
    • Семь жеребят (De syv folene)
    • En natt i Nordmarken
    • Медведь и лис (Bjørnen og reven)
      • 1. Hvorfor bjørnen er stubbrumpet
      • 2. Как Лиса и Медведь масла к Рождеству купили (Reven snyter bjørnen for julekosten)
    • Три принцессы Белого острова (De tre prinsesser i Hvittenland)
    • Честно добытая монета (Den rettferdige firskilling)
    • En frierhistorie
    • Giske
    • Store-Per og Vesle-Per
    • Пер, Пол и Эспен Аскеладд (Per, Pål og Espen Askeladd)
    • Lillekort
    • Graverens fortellinger
    • Fra fjellet og seteren
    • Вечер в соседской усадьбе (En aften i nabogården)
    • Большая кошка из Довре (Kjetta på Dovre)
    • Fra Sognefjorden
    • På høyden av Aleksandria
    • Король с горы Экеберг (Ekebergkongen)
    • Planekjørerne
    • Julebesøket i prestegården
    • Gullfebla
    • Prestens mor
    • En vestlandsk Skovdal
  • Folketro i sagn og eventyr
    • Tor og andre norrøne guder i folketro og segn
      • Тролль на празднике (Torsvegen gjennom Urdbøuri)
    • Troll og jotner
      • Тролль из Асхауга (Dyre Vaa og Troldet ved Totak)
  • оглавление
© Tim Stridmann

Asbjornsen and Moe’s Norske folkeeventyr 5th edition, 1874.

Norwegian Folktales (Norwegian: Norske folkeeventyr) is a collection of Norwegian folktales and legends by Peter Christen Asbjørnsen and Jørgen Moe. It is also known as Asbjørnsen and Moe, after the collectors.[1]

Asbjørnsen and Moe[edit]

Asbjørnsen, a teacher, and Moe, a minister, had been friends for about 15 years when in 1841 they published the first volume of folktales –[2] the collection of which had been an interest of both for some years. The work’s popularity is partly attributable to Norway’s newly won partial independence, and the wave of nationalism that swept the country in the 19th century; and the Norwegian written language they contributed to developing (i.e., what would become Bokmål). The language of their publication of the fairy tales struck a balance in that, while it did not preserve their original dialect form in its entirety, it did import certain non-Danish features from it (dialect words and certain syntactic constructions).[3][4][a]

Asbjørnsen and Moe were inspired by the German folktale collectors, the Brothers Grimm, not merely to emulate their methodology, but drawing encouragement by it, their endeavor was a work of national importance,[4] especially as the Grimms openly gave high praise for the Norske folkeeventyr.[5] Asbjørnsen and Moe applied the principles espoused by the Grimms, for instance, using a simple linguistic style in place of dialects, while maintaining the original form of the stories.[citation needed] Moreover, Asbjørnsen and Moe did not publish collected folktales in the raw, but created «retold» versions, seeking to reconstruct the lost Urform of the tales—although the alterations performed were not as drastic as the Grimms sometimes allowed license for themselves.[6] The Norwegian pair also collected tales from the field themselves, in contrast to the Grimms.[7]

Publications[edit]

The original series, entitled Norske Folkeeventyr went into publication piecemeal. It first appeared a slim pamphlet (1841) offering a selection of a few tales, without a title page, the editor’s names or table of contents. This was sufficiently well-received, and championed by P. A. Munch in a German newspaper.[4] It led to the appearance of a reprint of the first volume in 1843 and the second volume in 1844 as proper hardcovers. The second edition appeared in 1852.[8] Another series dubbed the «New Collection» appeared later (Norske Folke-Eventyr. Ny Samling 1871). The tales are numbered, the original collection containing 58 tales, increased to 60 tales in later editions. The new collection held 50 tales.

Asbjørnsen as a solo project collected and published Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn I-II (1845–48),[1] which also was expanded by a «second collection,» (Norske huldre-eventyr og folkesagn: anden samling 1866).[9]

Illustrators[edit]

Cover art to 1914 edition, artist: Theodor Kittelsen

The first fully illustrated edition of the book was the 1879 edition of Asbjørnsen’s Norske folke- og huldre-eventyr, which featured the artworks of several artists: Peter Nicolai Arbo (1831−1892), Hans Gude (1825−1903), Vincent Stoltenberg Lerche [no], Eilif Peterssen (1852−1928), August Schneider (1842−1873), Otto Sinding (1842−1909), Adolph Tidemand (1814−1876), and Erik Werenskiold (1855−1938).[10][b]

In later editions, Werenskiold and Theodor Kittelsen became prominent illustrators. Kittelsen was an unknown artist when he began collaborating on the project on the recommendation of his friend Werenskiold.[13]

Translation into English[edit]

The tales were first translated into English by Sir George Webbe Dasent.[c] He translated all but a few of the tales from the two series of Norske Folkeeventyr. Dasent’s Popular Tales from the Norse (1859), contains all 58 tales from the initial edition of the original collection.[15][d] Dasent’s Tales from the Fjeld: A Second Series of Popular Tales (1874) covers the two tales added to later editions of the original collection and 45 of the tales from the new collection.[16][e]

Asbjørnsen and Moe evidently approved of Dasent’s translations: «In France and England collections have appeared in which our tales have not only been correctly and faultlessly translated, but even rendered with exemplary truth and care nay, with thorough mastery. The English translation, by George Webbe Dasent, is the best and happiest rendering of our tales that has appeared.»[17] The latest translation into English is by Tiina Nunnally in 2019.[18]

H. L. Braekstad, Round the Yule Log: Norwegian Folk and Fairy Tales (1881) includes tales from the Norske Huldre-Eventyr.[19] An abridged translation of Stroebe’s Nordische Volksmärchen (1922),[20] rendered into English by Martens, provides additional tales from the various collections, and complements the above translations to some extent. Carl Norman’s Norwegian Folktales (1960) is a selection that includes some of the tales from the Ny Samling omitted by Dasent.[21]

List of Norwegian folktales[edit]

Norske Folkeeventyr[edit]

Legend:

  • «NF#» — Tale number as they appear in Asbjørnsen and Moe’s Norske Folkeeventyr
  • «Modern Norwegian Title» — Modernized spelling (conforms with Projekt Runeberg e-texts).[22]
  • «AT index» — Aarne–Thompson classification system index for folktale type.
  • «Da#» — Tale number as appears in Dasent’s translation, usable as sort key.[15]
  • «Br.» «Iversen & Nor.» «Str. & Martens» «Nunn.» — the Braekstad, Iversen & Norman, Stroebe & Martens, and Nunnally translations.

Norske Folkeeventyr Ny Samling[edit]

New Collection. The NF# will be given contiguous from the original collection.

Norske Huldre-Eventyr[edit]

Legend:

  • «Hu#» — Tale number in Norske Huldre-Eventyr (1845–48), with continuous numbering for the «second collection» (1866)
  • «Modern Norwegian Title» — Modernized spelling (conforms to Projekt Runeberg e-texts).
  • «Year» — Year of collection. Enumerated in the index and under the title in the 3rd edition (1870).[30]
  • «Br#» — Tale number as appears in Braekstad’s Round the Yule Log.
  • «Str. & Martens» — Stroebe & Martens translation.
  • «Chr. & Iversen» — Christiansen ed., translated by Pat Shaw Iversen.[31]

Other pieces[edit]

Tales not from any of the proceeding series that are usually included alongside them in later collections:

Influence[edit]

The Soria Moria castle, which appeared in Dasent’s translations of the tales, inspired J. R. R. Tolkien to use the name Moria for a fabulous subterranean complex in his Middle-earth stories.[44]

Footnotes[edit]

Explanatory notes[edit]

  1. ^ At the same time the language in the tales also contained many words from Norwegian dialects, which helped toward making a hybrid of older Danish and eastern Norwegian dialects in particular, a language variant that was developed in stages into today’s Norwegian bokmål, or «book tongue.» Through the later 1800s and the 1900s, bokmål became less Danish through language reforms, and the language of Asbjørnsen and Moe’s folk tales followed suit. Their language has been modernized many times. Also, many of these tales were published by Det Norske Samlaget in 1995 in New Norwegian, the most distinctly Norwegian of the two official variants of written Norwegian, and in many cases the language form that comes closest to the tales as recorded by Asbjørnsen and Moe.
  2. ^ The appended «Fortegnelse over Illustrationerne og Kunstnerne» gives credit to each artwork, naming the engravers such as H. P. Hansen and Frederik Hendriksen [no] whose signatures appear in the engravings.[11]
  3. ^ Friedrich Bresemann’s German translation of 1847[14] appeared prior to Dasent’s English in 1849.
  4. ^ Dasent splits the two subtales of Bjørnen og reven into 2 independent tales, which brings his tale count to 59.
  5. ^ Dasent’s Tales from the Fjeld count 51 tales = 2 original collection + 45 new collection + 3 (counts Bjørnen og reven as 4 separate bear and fox stories) + 1 (The Haunted Mill which is «Kværensagn» taken from Asbjornsen’s «Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn»)
  6. ^ The title character was changed from «Askepot» in the first edition to Akeladden in later editions.
  7. ^ Another «slightly different variant» is Prinsessen som ingen kunne målbinde, in Eventyrbog for børn, volume 3.[24]
  8. ^ Prinsessen som ingen kunne målbinde is a slight variant of the tale Spurningen from Norske Folkeeventyr,[24] and replaces it in most subsequent publications.

References[edit]

Citations[edit]

  1. ^ a b c Chisholm, Hugh, ed. (1911). «Asbjörnsen, Peter Christen» . Encyclopædia Britannica (11th ed.). Cambridge University Press.
  2. ^ «[Moe] met Asbjørnsen first when he was fourteen years of age.»[1] so 1827.
  3. ^ Rudvin, Mette (c. 1999), Norske Folkeeventyr. A Polysystemic Approach to Folk Literature in Nineteenth-Century Norway (PDF), One of the reasons the Asbjørnsen and Moe corpus received such national acclaim and consensus was precisely that it embodied both the myth of a national identity and of a national language in a relatively conservative (i.e. Danish) form, and therefore functioned as a compromise between an emerging national identity and the maintenance of an (elite) conservative linguistic and literary form. … Asbjørnsen and Moe’s translation policy was instrumental in laying the foundation for a new and viable national language form which steadily developed further and further away from the Danicized language that represented the colonized past into a new, independent language — neither Danish, nor rural dialect.
  4. ^ a b c Wells (2013), pp. 35–36
  5. ^ Dorson, Richard (1964), «Preface», in Christiansen, R. Th. (ed.), Folktales of Norway, London: Routledge & Kegan Paul, p. x, [Asbjørnsen and Moe’s] end product so appealed to Jacob Grimm that he described them as the best Märchen in print, cited in Rudvin (c. 1999), p. 25n
  6. ^ Rudvin (c. 1999), pp. 25–26.
  7. ^ Rudvin (c. 1999), p. 26n.
  8. ^ Rudvin (c. 1999), p. 41.
  9. ^ Asbjørnsen, Peter Christen, ed. (1866). Norske huldre-eventyr og folkesagn: anden samling. Vol. 2 (2nd ed.). Christiania: P.J. Steensballes Forlag.
  10. ^ Asbjørnsen (1879).
  11. ^ Asbjørnsen (1879), pp. 339–441, Asbjørnsen (1896), pp. 364–367
  12. ^ «Enchanting Norwegian Folk Tales in New English Translation». News of Norway. Vol. 18, no. 5. 13 April 1961. p. 55.
  13. ^ Iversen & Norman (1990) [1960], Introduction, quoted in News of Norway.[12]
  14. ^ Bresemann (1847).
  15. ^ a b Dasent (1859).
  16. ^ a b Dasent (1874).
  17. ^ Dasent (1874), p. vi.
  18. ^ Nunnally (2019).
  19. ^ Braekstad (1881).
  20. ^ Stroebe (1922a).
  21. ^ Iversen & Norman (1990) [1960]
  22. ^ Asbjornsen and Moe. Norske Folkeeventyr – via Project Runeberg.
  23. ^ Asbjørnsen & Moe (1843) (1st ed.) «Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe». 1: pp. 1–7
     • Asbjørnsen, Moe & Moe (1904a) (7th ed.) «Om Askeladden som …» . 1: pp. 1–7.
  24. ^ a b Logeman, Henri (June 1914), «Another Three Notes on ‘Peer Gynt’«, Publications of the Society for the Advancement of Scandinavian Study, 1 (5): 215, JSTOR 40914922
  25. ^ Stroebe & Martens (1922), p. 56
  26. ^ Sehmsdorf, Henning K. (1986). «The Smith They Didn’t Dare Let Into Hel». Short Stories from Norway, 1850-1900. Department of Scandinavian Studies, University of Wisconsin. p. 6.
  27. ^ Stroebe & Martens (1922), p. 69. «The Honest Four-Shilling Piece» is the verbatim title given in footnote.
  28. ^ Asbjørnsen & Moe (1871). «Væderen og Grisen, som skulde til Skovs og bo for sig selv». pp. 1–4; Asbjørnsen & Moe (1883). «Væderen og Grisen (ibid.) ..». pp. 1–7. Asbjørnsen & Moe (1908). «Væren og grisen som skuld til skogs og bo for sig selv». pp. 7–12.
  29. ^ The Troll With no Heart in His Body. Translated by Lunge-Larsen, Lise. HMH Books for Young Readers. 1999. ISBN 0395913713.
  30. ^ Asbjørnsen (1870).
  31. ^ Christiansen (2016).
  32. ^ Asbjørnsen (1859). «Kværnsagn». Huldreeventyr 1: 1–16; Asbjørnsen (1870) pp. 1–10
  33. ^ Asbjørnsen (1859). «Signekjærrings Fortrællinger». Huldreeventyr 1: 39–55; Asbjørnsen (1870) «Berthe Tuppenhaugs fortællinger» pp. 26–36.
  34. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «Signekjærrings Fortrællinger», 1: 50, beginning: «Det var en sommer for lang, lang tid sia, de låg til seters med krøttera fra Melbustad oppe på Halland..»; Asbjørnsen (1870), pp. 33ff
  35. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «En Aftenstund i et Proprietairkjøkken», 1: 77 beginning «For mange Aar siden.. bøede der et Par gamle vestaaende Folk paa en Gaard oppe paa Hadeland»; Asbjørnsen (1870), pp. 50ff
  36. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «En Nat i Nordmaken», 1: 149 beginning: «Der var en bonde, han boede i Thelemarken,..»; Asbjørnsen (1870), pp. 99ff
  37. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «En Aften ved Andelven», 1: 157 beginning: «Det var et stort Bryllup i en Gaard..»; Asbjørnsen (1870), pp. 104ff
  38. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «Makreldorging», I: 248 beginning «Han havde faret med en Skipper som Youngmand hele Sommeren»; Asbjørnsen (1870), pp. 355ff
  39. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «Tilhaus IV. Paa Høiden af Alexandria» I: 281, beginning: «Det var en Præstegaard i en Bygd ved Christianssand»; Asbjørnsen (1870), pp. 364ff
  40. ^ Eventyrbog (1883–1887) 3: 1–29; «De tre kongsdøtre i berget det blaa» Eventyrbok 2nd ed. (1908) 3: 5–27;
  41. ^ «Prindsessen som Ingen kunde maalbinde» Eventyrbog (1883–1887) 3: 97–101; «Prinsessen som Ingen kunde maalbinde» Eventyrbok 2nd ed. (1908) 3
  42. ^ Svendsen, Kari B. (1985). Tales of the Norsemen : folk tales collected by Asbjorsen and Moe, selected and retold by. Gyldendal Norsk Forlag. pp. 9–. ISBN 8205163375.
  43. ^ «Jomfru Maria og svalen» Eventyrbog (1883–1887) 2: 83–92
  44. ^ J. R. R. Tolkien (1981), The Letters of J. R. R. Tolkien, George Allen & Unwin, letter no. 297 (August 1967) p. 384; ISBN 0-04-826005-3

Bibliography[edit]

Texts
  • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen, eds. (1843). Norske folke-eventyr. Vol. 1. Christiania: Johan Dahl. Nasjonalbiblioteket copy — #1 to Die tre Bukkerne (here #41)
    • 1st edition, 2den Deels 1ste Hefte — #42 to Jomfruen på glassberget (here #52.)
    • 2nd edition, Christiania: Johan Dahls Forlag (1852) copy
    • 3rd edition, Christiania: Jacob Dybwad (1866)
    • 4th ed., Christiania: Jacob Dybwad, (1868-1871)
    • 5th ed., Christiania: Jacob Dybwad (1874)
    • 7th ed., Christiania: H. Aschehoug & Co (1904)
      • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen; Moe, Moltke, eds. (1904a). Norske folke-eventyr. Vol. 1 (7th ed.). Christiania: H. Aschehoug & Co.
      • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen; Moe, Moltke, eds. (1904b). Norske folke-eventyr. Vol. 2 (7th ed.). Christiania: H. Aschehoug & Co.
  • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen, eds. (1871). Norske folke-eventyr: ny samling. Dybwad i Komm.etext via Internet Archive
    • 2nd edition, Kjøbenhavn: J. Jørgensen & Co. (1876)
  • Asbjørnsen, Peter Christen, ed. (1859). Norske huldre-eventyr og folkesagn. Vol. 1 (2nd ed.). Christiania: P.J. Steensballes Forlag. — base for the Stroebe (1922a) German translation.
  • ——, ed. (1870). Norske huldre-eventyr og folkesagn (3rd ed.). Christiania: P.J. Steensballes Forlag.
  • Asbjørnsen, Peter Christen, ed. (1879). Norske Folke- og Huldre-Eventyr. Kjøbenhavn: Gyldendalske. — base for the Braekstad (1881) translation.
  • ——, ed. (1896). Norske Folke- og Huldre-Eventyr (2nd ed.). Kjøbenhavn: Gyldendalske. — non-Fraktur typeface
  • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen, eds. (1883). Eventyrbog for Børn. Norske Folkeeventyr. Vol. 1. Copenhagen: Gyldendalske Boghandels Forlag.
    • Vol. 2 (1884) copy at HathiTrust
    • Vol. 3 (1887)
    • Vol. 1, 2nd ed., w/ Moltke Moe (1898)
  • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen, eds. (1908). Eventyrbok for børn: norske folkeeventyr. Vol. 1 (3rd ed.). Copenhagen: Gyldendalske Boghandels Forlag.
    • Vol. 2 (1908)
    • Vol. 3, 2nd ed. (1908)
Translations
  • Braekstad, H. L., tr., ed. (1881). Round the Yule Log: Norwegian Folk and Fairy Tales. Originally edited by Peter Christen Asbjørnsen. Nasjonalbiblioteket copy
  • Bresemann, Friedrich, tr., ed. (1847). Norwegische Volksmährchen (in German). Vol. 1. Asbjørnsen and Moe (orig. edd.); Ludwig Tieck (foreword). Berlin: M. Simion.
  • Christiansen, Reidar, ed. (2016) [1964]. Folktales of Norway. Translated by Iversen, Pat Shaw. University of Chicago Press. ISBN 022637520X.
  • Dasent, G. W., tr., ed. (1859). Popular Tales from the Norse. Asbjørnsen and Moe (2nd, enlarged ed.). Edinburgh: Edmonston and Douglas.
  • Dasent, G. W., tr., ed. (1874). Tales from the Fjeld: A Second Series of Popular Tales. Asbjørnsen and Moe (orig. edd.). Chapman & Hall.
  • Nunnally, Tiina, tr., ed. (2019). The Complete and Original Norwegian Folktales of Asbjornsen & Moe. Minneapolis: University of Minnesota Press. ISBN 1-452-96455-6.
  • Iversen, Pat Shaw, ed. (1990) [1960]. Norwegian Folktales. Translated by Norman, Carl. Asbjørnsen and Moe (orig. eds.). Pantheon Books. pp. 17–18. ISBN 82-09-10598-1.
  • Stroebe, Klara (1922a). Nordische Volksmärchen. Teil 1: Dänemark/Schweden (in German). Asbjornsen and Moe (orig. eds.). E. Diederichs. Teil 1 via Google Books
  • Stroebe, Klara (1922b). Nordische Volksmärchen. Teil 2: Schweden (in German). Asbjornsen and Moe (orig. eds.). E. Diederichs. Teil 2 via Google Books
  • Stroebe, Klara, ed. (1922). Norwegian Fairy Book. Translated by Martens, Frederick H. Asbjornsen and Moe (orig. eds.); George W. Hood (illus.). Frederick A. Stokes Company.; e-text via Internet
Other
  • Wells, Marie (2013), «Asbjørnsen, Peter Christen, and Jørgen Moe», in Murray, Christopher John (ed.), Encyclopedia of the Romantic Era, 1760-1850, Routledge, pp. 35–36, ISBN 978-1135455798

External links[edit]

Norwegian Wikisource has original text related to this article:

Wikisource has original text related to this article:

  • Norske Folkeeventyr audio books in Norwegian
  • English translation of Norske Folkeeventyr: Popular Tales From the Norse translated by George Webbe Dasent, Third Edition, 1888

Asbjornsen and Moe’s Norske folkeeventyr 5th edition, 1874.

Norwegian Folktales (Norwegian: Norske folkeeventyr) is a collection of Norwegian folktales and legends by Peter Christen Asbjørnsen and Jørgen Moe. It is also known as Asbjørnsen and Moe, after the collectors.[1]

Asbjørnsen and Moe[edit]

Asbjørnsen, a teacher, and Moe, a minister, had been friends for about 15 years when in 1841 they published the first volume of folktales –[2] the collection of which had been an interest of both for some years. The work’s popularity is partly attributable to Norway’s newly won partial independence, and the wave of nationalism that swept the country in the 19th century; and the Norwegian written language they contributed to developing (i.e., what would become Bokmål). The language of their publication of the fairy tales struck a balance in that, while it did not preserve their original dialect form in its entirety, it did import certain non-Danish features from it (dialect words and certain syntactic constructions).[3][4][a]

Asbjørnsen and Moe were inspired by the German folktale collectors, the Brothers Grimm, not merely to emulate their methodology, but drawing encouragement by it, their endeavor was a work of national importance,[4] especially as the Grimms openly gave high praise for the Norske folkeeventyr.[5] Asbjørnsen and Moe applied the principles espoused by the Grimms, for instance, using a simple linguistic style in place of dialects, while maintaining the original form of the stories.[citation needed] Moreover, Asbjørnsen and Moe did not publish collected folktales in the raw, but created «retold» versions, seeking to reconstruct the lost Urform of the tales—although the alterations performed were not as drastic as the Grimms sometimes allowed license for themselves.[6] The Norwegian pair also collected tales from the field themselves, in contrast to the Grimms.[7]

Publications[edit]

The original series, entitled Norske Folkeeventyr went into publication piecemeal. It first appeared a slim pamphlet (1841) offering a selection of a few tales, without a title page, the editor’s names or table of contents. This was sufficiently well-received, and championed by P. A. Munch in a German newspaper.[4] It led to the appearance of a reprint of the first volume in 1843 and the second volume in 1844 as proper hardcovers. The second edition appeared in 1852.[8] Another series dubbed the «New Collection» appeared later (Norske Folke-Eventyr. Ny Samling 1871). The tales are numbered, the original collection containing 58 tales, increased to 60 tales in later editions. The new collection held 50 tales.

Asbjørnsen as a solo project collected and published Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn I-II (1845–48),[1] which also was expanded by a «second collection,» (Norske huldre-eventyr og folkesagn: anden samling 1866).[9]

Illustrators[edit]

Cover art to 1914 edition, artist: Theodor Kittelsen

The first fully illustrated edition of the book was the 1879 edition of Asbjørnsen’s Norske folke- og huldre-eventyr, which featured the artworks of several artists: Peter Nicolai Arbo (1831−1892), Hans Gude (1825−1903), Vincent Stoltenberg Lerche [no], Eilif Peterssen (1852−1928), August Schneider (1842−1873), Otto Sinding (1842−1909), Adolph Tidemand (1814−1876), and Erik Werenskiold (1855−1938).[10][b]

In later editions, Werenskiold and Theodor Kittelsen became prominent illustrators. Kittelsen was an unknown artist when he began collaborating on the project on the recommendation of his friend Werenskiold.[13]

Translation into English[edit]

The tales were first translated into English by Sir George Webbe Dasent.[c] He translated all but a few of the tales from the two series of Norske Folkeeventyr. Dasent’s Popular Tales from the Norse (1859), contains all 58 tales from the initial edition of the original collection.[15][d] Dasent’s Tales from the Fjeld: A Second Series of Popular Tales (1874) covers the two tales added to later editions of the original collection and 45 of the tales from the new collection.[16][e]

Asbjørnsen and Moe evidently approved of Dasent’s translations: «In France and England collections have appeared in which our tales have not only been correctly and faultlessly translated, but even rendered with exemplary truth and care nay, with thorough mastery. The English translation, by George Webbe Dasent, is the best and happiest rendering of our tales that has appeared.»[17] The latest translation into English is by Tiina Nunnally in 2019.[18]

H. L. Braekstad, Round the Yule Log: Norwegian Folk and Fairy Tales (1881) includes tales from the Norske Huldre-Eventyr.[19] An abridged translation of Stroebe’s Nordische Volksmärchen (1922),[20] rendered into English by Martens, provides additional tales from the various collections, and complements the above translations to some extent. Carl Norman’s Norwegian Folktales (1960) is a selection that includes some of the tales from the Ny Samling omitted by Dasent.[21]

List of Norwegian folktales[edit]

Norske Folkeeventyr[edit]

Legend:

  • «NF#» — Tale number as they appear in Asbjørnsen and Moe’s Norske Folkeeventyr
  • «Modern Norwegian Title» — Modernized spelling (conforms with Projekt Runeberg e-texts).[22]
  • «AT index» — Aarne–Thompson classification system index for folktale type.
  • «Da#» — Tale number as appears in Dasent’s translation, usable as sort key.[15]
  • «Br.» «Iversen & Nor.» «Str. & Martens» «Nunn.» — the Braekstad, Iversen & Norman, Stroebe & Martens, and Nunnally translations.

Norske Folkeeventyr Ny Samling[edit]

New Collection. The NF# will be given contiguous from the original collection.

Norske Huldre-Eventyr[edit]

Legend:

  • «Hu#» — Tale number in Norske Huldre-Eventyr (1845–48), with continuous numbering for the «second collection» (1866)
  • «Modern Norwegian Title» — Modernized spelling (conforms to Projekt Runeberg e-texts).
  • «Year» — Year of collection. Enumerated in the index and under the title in the 3rd edition (1870).[30]
  • «Br#» — Tale number as appears in Braekstad’s Round the Yule Log.
  • «Str. & Martens» — Stroebe & Martens translation.
  • «Chr. & Iversen» — Christiansen ed., translated by Pat Shaw Iversen.[31]

Other pieces[edit]

Tales not from any of the proceeding series that are usually included alongside them in later collections:

Influence[edit]

The Soria Moria castle, which appeared in Dasent’s translations of the tales, inspired J. R. R. Tolkien to use the name Moria for a fabulous subterranean complex in his Middle-earth stories.[44]

Footnotes[edit]

Explanatory notes[edit]

  1. ^ At the same time the language in the tales also contained many words from Norwegian dialects, which helped toward making a hybrid of older Danish and eastern Norwegian dialects in particular, a language variant that was developed in stages into today’s Norwegian bokmål, or «book tongue.» Through the later 1800s and the 1900s, bokmål became less Danish through language reforms, and the language of Asbjørnsen and Moe’s folk tales followed suit. Their language has been modernized many times. Also, many of these tales were published by Det Norske Samlaget in 1995 in New Norwegian, the most distinctly Norwegian of the two official variants of written Norwegian, and in many cases the language form that comes closest to the tales as recorded by Asbjørnsen and Moe.
  2. ^ The appended «Fortegnelse over Illustrationerne og Kunstnerne» gives credit to each artwork, naming the engravers such as H. P. Hansen and Frederik Hendriksen [no] whose signatures appear in the engravings.[11]
  3. ^ Friedrich Bresemann’s German translation of 1847[14] appeared prior to Dasent’s English in 1849.
  4. ^ Dasent splits the two subtales of Bjørnen og reven into 2 independent tales, which brings his tale count to 59.
  5. ^ Dasent’s Tales from the Fjeld count 51 tales = 2 original collection + 45 new collection + 3 (counts Bjørnen og reven as 4 separate bear and fox stories) + 1 (The Haunted Mill which is «Kværensagn» taken from Asbjornsen’s «Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn»)
  6. ^ The title character was changed from «Askepot» in the first edition to Akeladden in later editions.
  7. ^ Another «slightly different variant» is Prinsessen som ingen kunne målbinde, in Eventyrbog for børn, volume 3.[24]
  8. ^ Prinsessen som ingen kunne målbinde is a slight variant of the tale Spurningen from Norske Folkeeventyr,[24] and replaces it in most subsequent publications.

References[edit]

Citations[edit]

  1. ^ a b c Chisholm, Hugh, ed. (1911). «Asbjörnsen, Peter Christen» . Encyclopædia Britannica (11th ed.). Cambridge University Press.
  2. ^ «[Moe] met Asbjørnsen first when he was fourteen years of age.»[1] so 1827.
  3. ^ Rudvin, Mette (c. 1999), Norske Folkeeventyr. A Polysystemic Approach to Folk Literature in Nineteenth-Century Norway (PDF), One of the reasons the Asbjørnsen and Moe corpus received such national acclaim and consensus was precisely that it embodied both the myth of a national identity and of a national language in a relatively conservative (i.e. Danish) form, and therefore functioned as a compromise between an emerging national identity and the maintenance of an (elite) conservative linguistic and literary form. … Asbjørnsen and Moe’s translation policy was instrumental in laying the foundation for a new and viable national language form which steadily developed further and further away from the Danicized language that represented the colonized past into a new, independent language — neither Danish, nor rural dialect.
  4. ^ a b c Wells (2013), pp. 35–36
  5. ^ Dorson, Richard (1964), «Preface», in Christiansen, R. Th. (ed.), Folktales of Norway, London: Routledge & Kegan Paul, p. x, [Asbjørnsen and Moe’s] end product so appealed to Jacob Grimm that he described them as the best Märchen in print, cited in Rudvin (c. 1999), p. 25n
  6. ^ Rudvin (c. 1999), pp. 25–26.
  7. ^ Rudvin (c. 1999), p. 26n.
  8. ^ Rudvin (c. 1999), p. 41.
  9. ^ Asbjørnsen, Peter Christen, ed. (1866). Norske huldre-eventyr og folkesagn: anden samling. Vol. 2 (2nd ed.). Christiania: P.J. Steensballes Forlag.
  10. ^ Asbjørnsen (1879).
  11. ^ Asbjørnsen (1879), pp. 339–441, Asbjørnsen (1896), pp. 364–367
  12. ^ «Enchanting Norwegian Folk Tales in New English Translation». News of Norway. Vol. 18, no. 5. 13 April 1961. p. 55.
  13. ^ Iversen & Norman (1990) [1960], Introduction, quoted in News of Norway.[12]
  14. ^ Bresemann (1847).
  15. ^ a b Dasent (1859).
  16. ^ a b Dasent (1874).
  17. ^ Dasent (1874), p. vi.
  18. ^ Nunnally (2019).
  19. ^ Braekstad (1881).
  20. ^ Stroebe (1922a).
  21. ^ Iversen & Norman (1990) [1960]
  22. ^ Asbjornsen and Moe. Norske Folkeeventyr – via Project Runeberg.
  23. ^ Asbjørnsen & Moe (1843) (1st ed.) «Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe». 1: pp. 1–7
     • Asbjørnsen, Moe & Moe (1904a) (7th ed.) «Om Askeladden som …» . 1: pp. 1–7.
  24. ^ a b Logeman, Henri (June 1914), «Another Three Notes on ‘Peer Gynt’«, Publications of the Society for the Advancement of Scandinavian Study, 1 (5): 215, JSTOR 40914922
  25. ^ Stroebe & Martens (1922), p. 56
  26. ^ Sehmsdorf, Henning K. (1986). «The Smith They Didn’t Dare Let Into Hel». Short Stories from Norway, 1850-1900. Department of Scandinavian Studies, University of Wisconsin. p. 6.
  27. ^ Stroebe & Martens (1922), p. 69. «The Honest Four-Shilling Piece» is the verbatim title given in footnote.
  28. ^ Asbjørnsen & Moe (1871). «Væderen og Grisen, som skulde til Skovs og bo for sig selv». pp. 1–4; Asbjørnsen & Moe (1883). «Væderen og Grisen (ibid.) ..». pp. 1–7. Asbjørnsen & Moe (1908). «Væren og grisen som skuld til skogs og bo for sig selv». pp. 7–12.
  29. ^ The Troll With no Heart in His Body. Translated by Lunge-Larsen, Lise. HMH Books for Young Readers. 1999. ISBN 0395913713.
  30. ^ Asbjørnsen (1870).
  31. ^ Christiansen (2016).
  32. ^ Asbjørnsen (1859). «Kværnsagn». Huldreeventyr 1: 1–16; Asbjørnsen (1870) pp. 1–10
  33. ^ Asbjørnsen (1859). «Signekjærrings Fortrællinger». Huldreeventyr 1: 39–55; Asbjørnsen (1870) «Berthe Tuppenhaugs fortællinger» pp. 26–36.
  34. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «Signekjærrings Fortrællinger», 1: 50, beginning: «Det var en sommer for lang, lang tid sia, de låg til seters med krøttera fra Melbustad oppe på Halland..»; Asbjørnsen (1870), pp. 33ff
  35. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «En Aftenstund i et Proprietairkjøkken», 1: 77 beginning «For mange Aar siden.. bøede der et Par gamle vestaaende Folk paa en Gaard oppe paa Hadeland»; Asbjørnsen (1870), pp. 50ff
  36. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «En Nat i Nordmaken», 1: 149 beginning: «Der var en bonde, han boede i Thelemarken,..»; Asbjørnsen (1870), pp. 99ff
  37. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «En Aften ved Andelven», 1: 157 beginning: «Det var et stort Bryllup i en Gaard..»; Asbjørnsen (1870), pp. 104ff
  38. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «Makreldorging», I: 248 beginning «Han havde faret med en Skipper som Youngmand hele Sommeren»; Asbjørnsen (1870), pp. 355ff
  39. ^ Translation starts at: Huldre-Eventyr (1859). «Tilhaus IV. Paa Høiden af Alexandria» I: 281, beginning: «Det var en Præstegaard i en Bygd ved Christianssand»; Asbjørnsen (1870), pp. 364ff
  40. ^ Eventyrbog (1883–1887) 3: 1–29; «De tre kongsdøtre i berget det blaa» Eventyrbok 2nd ed. (1908) 3: 5–27;
  41. ^ «Prindsessen som Ingen kunde maalbinde» Eventyrbog (1883–1887) 3: 97–101; «Prinsessen som Ingen kunde maalbinde» Eventyrbok 2nd ed. (1908) 3
  42. ^ Svendsen, Kari B. (1985). Tales of the Norsemen : folk tales collected by Asbjorsen and Moe, selected and retold by. Gyldendal Norsk Forlag. pp. 9–. ISBN 8205163375.
  43. ^ «Jomfru Maria og svalen» Eventyrbog (1883–1887) 2: 83–92
  44. ^ J. R. R. Tolkien (1981), The Letters of J. R. R. Tolkien, George Allen & Unwin, letter no. 297 (August 1967) p. 384; ISBN 0-04-826005-3

Bibliography[edit]

Texts
  • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen, eds. (1843). Norske folke-eventyr. Vol. 1. Christiania: Johan Dahl. Nasjonalbiblioteket copy — #1 to Die tre Bukkerne (here #41)
    • 1st edition, 2den Deels 1ste Hefte — #42 to Jomfruen på glassberget (here #52.)
    • 2nd edition, Christiania: Johan Dahls Forlag (1852) copy
    • 3rd edition, Christiania: Jacob Dybwad (1866)
    • 4th ed., Christiania: Jacob Dybwad, (1868-1871)
    • 5th ed., Christiania: Jacob Dybwad (1874)
    • 7th ed., Christiania: H. Aschehoug & Co (1904)
      • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen; Moe, Moltke, eds. (1904a). Norske folke-eventyr. Vol. 1 (7th ed.). Christiania: H. Aschehoug & Co.
      • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen; Moe, Moltke, eds. (1904b). Norske folke-eventyr. Vol. 2 (7th ed.). Christiania: H. Aschehoug & Co.
  • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen, eds. (1871). Norske folke-eventyr: ny samling. Dybwad i Komm.etext via Internet Archive
    • 2nd edition, Kjøbenhavn: J. Jørgensen & Co. (1876)
  • Asbjørnsen, Peter Christen, ed. (1859). Norske huldre-eventyr og folkesagn. Vol. 1 (2nd ed.). Christiania: P.J. Steensballes Forlag. — base for the Stroebe (1922a) German translation.
  • ——, ed. (1870). Norske huldre-eventyr og folkesagn (3rd ed.). Christiania: P.J. Steensballes Forlag.
  • Asbjørnsen, Peter Christen, ed. (1879). Norske Folke- og Huldre-Eventyr. Kjøbenhavn: Gyldendalske. — base for the Braekstad (1881) translation.
  • ——, ed. (1896). Norske Folke- og Huldre-Eventyr (2nd ed.). Kjøbenhavn: Gyldendalske. — non-Fraktur typeface
  • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen, eds. (1883). Eventyrbog for Børn. Norske Folkeeventyr. Vol. 1. Copenhagen: Gyldendalske Boghandels Forlag.
    • Vol. 2 (1884) copy at HathiTrust
    • Vol. 3 (1887)
    • Vol. 1, 2nd ed., w/ Moltke Moe (1898)
  • Asbjørnsen, Peter Christen; Moe, Jørgen, eds. (1908). Eventyrbok for børn: norske folkeeventyr. Vol. 1 (3rd ed.). Copenhagen: Gyldendalske Boghandels Forlag.
    • Vol. 2 (1908)
    • Vol. 3, 2nd ed. (1908)
Translations
  • Braekstad, H. L., tr., ed. (1881). Round the Yule Log: Norwegian Folk and Fairy Tales. Originally edited by Peter Christen Asbjørnsen. Nasjonalbiblioteket copy
  • Bresemann, Friedrich, tr., ed. (1847). Norwegische Volksmährchen (in German). Vol. 1. Asbjørnsen and Moe (orig. edd.); Ludwig Tieck (foreword). Berlin: M. Simion.
  • Christiansen, Reidar, ed. (2016) [1964]. Folktales of Norway. Translated by Iversen, Pat Shaw. University of Chicago Press. ISBN 022637520X.
  • Dasent, G. W., tr., ed. (1859). Popular Tales from the Norse. Asbjørnsen and Moe (2nd, enlarged ed.). Edinburgh: Edmonston and Douglas.
  • Dasent, G. W., tr., ed. (1874). Tales from the Fjeld: A Second Series of Popular Tales. Asbjørnsen and Moe (orig. edd.). Chapman & Hall.
  • Nunnally, Tiina, tr., ed. (2019). The Complete and Original Norwegian Folktales of Asbjornsen & Moe. Minneapolis: University of Minnesota Press. ISBN 1-452-96455-6.
  • Iversen, Pat Shaw, ed. (1990) [1960]. Norwegian Folktales. Translated by Norman, Carl. Asbjørnsen and Moe (orig. eds.). Pantheon Books. pp. 17–18. ISBN 82-09-10598-1.
  • Stroebe, Klara (1922a). Nordische Volksmärchen. Teil 1: Dänemark/Schweden (in German). Asbjornsen and Moe (orig. eds.). E. Diederichs. Teil 1 via Google Books
  • Stroebe, Klara (1922b). Nordische Volksmärchen. Teil 2: Schweden (in German). Asbjornsen and Moe (orig. eds.). E. Diederichs. Teil 2 via Google Books
  • Stroebe, Klara, ed. (1922). Norwegian Fairy Book. Translated by Martens, Frederick H. Asbjornsen and Moe (orig. eds.); George W. Hood (illus.). Frederick A. Stokes Company.; e-text via Internet
Other
  • Wells, Marie (2013), «Asbjørnsen, Peter Christen, and Jørgen Moe», in Murray, Christopher John (ed.), Encyclopedia of the Romantic Era, 1760-1850, Routledge, pp. 35–36, ISBN 978-1135455798

External links[edit]

Norwegian Wikisource has original text related to this article:

Wikisource has original text related to this article:

  • Norske Folkeeventyr audio books in Norwegian
  • English translation of Norske Folkeeventyr: Popular Tales From the Norse translated by George Webbe Dasent, Third Edition, 1888

Сборник норвежских сказок и легенд Питера Кристена Асбьёрнсена и Йоргена Мо Norske folkeeventyr Асбьорнсена и Мо, 5-е издание, 1874 г.

Норвежские сказки (норвежский : Norske folkeeventyr) — это сборник норвежских народных сказок и легенд Питера Кристен Асбьёрнсена и Йорген Мо. Он также известен как Асбьёрнсен и Мо в честь коллекционеров.

Содержание

  • 1 Асбьёрнсен и Мо
  • 2 Публикации
  • 3 Иллюстраторы
  • 4 Перевод на английский
  • 5 Список норвежских сказок
    • 5.1 Norske Folkeeventyr
    • 5.2 Norske Folkeeventyr Ny Samling
    • 5.3 Norske Huldre-Eventyr
    • 5.4 Другие произведения
  • 6 Влияние
  • 7 Сноски
    • 7.1 Пояснительные примечания
    • 7.2 Ссылки
      • 7.2.1 Цитаты
      • 7.2.2 Библиография
  • 8 Внешние ссылки

Асбьёрнсен и Мо

Асбьёрнсен, учитель, и Мо, священник, были друзьями около 15 лет, когда в 1841 г. был издан первый том сказок, сборник которых в течение нескольких лет интересовал обоих. Популярность работы частично объясняется недавно завоеванной Норвегией частичной независимостью и волной национализма, захлестнувшей страну в XIX веке; и норвежский письменный язык, в развитие которого они внесли свой вклад (то есть то, что впоследствии стало букмолом). Язык, на котором публикуются сказки, находился в равновесии в том смысле, что, хотя он и не сохранил полностью их первоначальную диалектную форму, он все же импортировал из него некоторые недатские черты (диалектные слова и некоторые синтаксические конструкции)

Асбьёрнсен и Мо были вдохновлены немецкими коллекционерами сказок, братьями Гримм, не только для того, чтобы подражать их методологии, но и воодушевленные ею, их усилия были произведением национального значения, особенно в роли Гримм. открыто дал высокую оценку норске фолькеевентир. Асбьёрнсен и Мо применили принципы Гримм, например, используя простой лингвистический стиль вместо диалектов, сохранив при этом первоначальную форму рассказов. Более того, Асбьёрнсен и Мо не публиковали сборники сказок в исходном виде, а создавали «пересказанные» версии, стремясь восстановить утраченную Урформу сказок, хотя внесенные изменения были не такими радикальными, как Гриммы иногда позволяли себе лицензию. Норвежская пара также сама собирала сказки с мест, в отличие от Гримм.

Публикации

Исходная серия, названная Norske Folkeeventyr, публиковалась по частям. Впервые появилась небольшая брошюра (1841 г.), в которой предлагалась подборка нескольких сказок без титульного листа, имени редактора или оглавления. Это было достаточно хорошо встречено и поддержано П. А. Мунк в немецкой газете. Это привело к появлению переиздания первого тома в 1843 году и второго тома в 1844 году в виде настоящих твердых переплетов. Второе издание вышло в 1852 году. Другая серия, получившая название «Новая коллекция», появилась позже (Norske Folke-Eventyr. Ny Samling 1871). Сказки пронумерованы, первоначальный сборник содержал 58 сказок, в более поздних изданиях он увеличился до 60 сказок. В новом сборнике 50 сказок.

Asbjørnsen как сольный проект собрал и опубликовал Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn I-II (1845–48), который также был расширен «вторым сборником» (Norske huldre-eventyr og folkesagn: anden samling 1866).

Иллюстраторы

Обложка издания 1914 года, художник: Теодор Киттельсен

Первым полностью иллюстрированным изданием этой книги было издание 1879 года Norske folke- og huldre-eventyr Асбьёрнсена, в котором фигурировали работы группы художников: Питер Николай Арбо (1831–1892), Ганс Гуде (1825–1903), Винсент Столтенберг Лерхе [no ], Эйлиф Петерсен (1852–1928), Август Шнайдер (1842–1873), Отто Синдинг (1842–1909), Адольф Тидеманд (1814– 1876) и Эрик Веренскиолд (1855–1938).

В более поздних изданиях Веренскиолд и Теодор Киттельсен стали видными иллюстраторами. Киттельсен был неизвестным художником, когда начал сотрудничать в проекте по рекомендации своего друга Веренскиольда.

Перевод на английский

Впервые сказки были переведены на английский сэром Джорджем Уэбби Дасентом.. Он перевел все сказки из двух серий «Норске фолькевентир», кроме нескольких. «Популярные сказки на скандинавском языке» Дасента (1859 г.) содержат все 58 сказок из первоначального издания оригинального сборника. Рассказы Дасента из Фьельда: вторая серия популярных сказок (1874 г.) охватывает две сказки, добавленные к более поздним изданиям оригинального сборника, и 45 рассказов из нового сборника.

Асбьёрнсен и Мо, очевидно, одобряют рассказ Дасента. переводы: «Во Франции и Англии появились сборники, в которых наши сказки не только правильно и безошибочно переведены, но даже переданы с образцовой правдой и тщательностью, более того, с безупречным мастерством. Английский перевод Джорджа Уэббе Дасента — лучший и лучший. самое удачное из представленных наших сказок ». Последний перевод на английский сделан Тийной Наннелли в 2019 году.

Х. Л. Брекстад, Вокруг Святочного журнала: Норвежские народные сказки и сказки (1881 г.), включает сказки из Норске Хулдре-Эвентир. Сокращенный перевод Nordische Volksmärchen (1922) Штробе, переведенный на английский Мартенсом, содержит дополнительные рассказы из различных сборников и в некоторой степени дополняет приведенные выше переводы. «Норвежские сказки» Карла Нормана (1960) — это подборка, включающая некоторые сказки из Нью-Самлинга, опущенные Дасентом.

Список норвежских сказок

Norske Folkeeventyr

Легенда :

  • » NF # «- номер сказки в том виде, в каком он встречается в Norske Folkeeventyr Асбьёрнсена и Мо
  • « ​​Современное норвежское название »- модернизированное написание (соответствует Projekt Runeberg электронным текстам).
  • «AT index» — система классификации Аарна – Томпсона индекс для типа сказки.
  • «Da #» — номер сказки, как в переводе Dasent, может использоваться как ключ сортировки.
  • «Бр.» «Иверсен и Нор». «Str. Martens» «Нанн». — переводы Braekstad, Iversen Norman, Stroebe Martens и Nunnally.

Norske Folkeeventyr Ny Samling

Новая коллекция. NF # будет непрерывным из исходной коллекции.

Норске Хулдре-Эвентир

Легенда :

  • «Ху #» — Номер сказки в Норске Хулдре-Эвентир ( 1845–48), с непрерывной нумерацией для «второй коллекции» (1866)
  • «Современное норвежское название» — модернизированная орфография (соответствует Projekt Runeberg электронные тексты).
  • «Год» — Год сбора. Перечислен в указателе и под заголовком в 3-м издании (1870 г.).
  • «Br #» — номер сказки, указанный в «Круге Святочного журнала» Брекстада.
  • «Str. Martens» — Перевод Stroebe Martens.
  • «Chr. Iversen» — ред. Кристиансена, перевод Пэта Шоу Иверсена.

Другие предметы

Сказки не из какой-либо из последующих серий, которые обычно включаются вместе с ними в более поздние сборники:

Влияние

Замок Сория Мория, фигурирующий в переводах сказок Дасента, вдохновлен Дж. Р.Р. Толкин использовал имя Мория для сказочного подземного комплекса в своих Среднеземных историях.

Сноски

Пояснительные примечания

Ссылки

Цитаты

Библиография

Внешние ссылки

  • Аудиокниги Norske Folkeeventyr на норвежском языке
  • английский перевод книги Norske Folkeeventyr: Popular Tales From the Норвежский перевод Джорджа Уэбба Дасента, третье издание, 1888 г.

P Lithuania.svg Этот литературный список неполон ; вы можете помочь с помощью.

  • Норвежская народная сказка пирог текст
  • Норвежская народная сказка пирог старшая группа конспект
  • Норвегия по английски как пишется
  • Нонейм как пишется на английском
  • Номинация сочинения что это